GAFFA: Atmosfærisk festival i urbane rammer

GAFFA, publiceret 6. maj 2022

Nyskabende festival på Tiøren, Amager, hvor house- og hiphop-navne som Tyga, Tiësto, Steve Aoki og nationale stjerner som Tobias Rahim, Artigeardit og CHEFF Records sætter den musikalske dagsorden.

AiaSound bliver til virkelighed den 11.-13. august, hvor du kan se frem til en magisk og eventyrlig helhedsoplevelse på Tiøren, Amager. Med inspiration fra internationale fænomenfestivaler som Tomorrowlands drømmende atmosfære og Coachellas ”bohemian” sommerstemning får du en helt særlig dansk/københavnsk cocktail, hvor musik, lys, æstetik og natur går op i en højere enhed.

Livsglæde, fællesskab, magi og helhedsoplevelse er nøglebegreber, der definerer AiaSound, og som rammer publikum fra det øjeblik, man står af Metroen ved Femøren, og i retning Øresund bevæger sig mod Tiøren, der til lejligheden er indhyllet i musikalsk og scenografisk energi i lyd og lys.



Internationale stjerner og toppen af den hjemlige liga
Som i opsætning og location er festivalens line up tilsvarende ambitiøst. Domineret af tunge navne inden for house, hiphop, pop og r&b, der på hver sin måde rammer en atmosfære, der går direkte i sind, krop og dansegulv. På de enkelte dage headliner navne som Tygo, Tiësto, Becky Hill og Steve Aorti. Internationale genre-giganter, der forstår at få lyd og lys, scene og publikum til at spille sammen.

Den hjemlige liga er tilsvarende stærkt repræsenteret af aktuelle top-artister, der forstår at skabe en fest og stemning, der rammer tiden, ånden og byen. Sluserne bliver lukket op for radio-hits på stribe, når Tobias Rahim, Artigeardit, CHEFF Records, Hans Philip, Faustix, Ericka Jane, Sivas, Donkey Sound og mangle andre slipper begejstring, kuldegysninger, endorfiner og i bund og grund festen fri.

Der bliver tilsvarende noget til ganen. Arrangørerne lover, at gastronomien er i top, og AiaSound har en tydelig grøn og bæredygtig profil, hvilket ikke mindst de naturskønne rammer med udsigt til broderlandet over Øresund indbyder til.



Mødet mellem mennesker
Ud over at skabe oplevelser og minder for den enkelte appellerer AiaSound eksplicit til at styrke det fundamentale møde mellem mennesker og bidrage til at nedbryde sociale barrierer mellem individer på tværs af forskelligheder. Rammerne er skræddersyet til helhedsoplevelser, der stimulerer til nysgerrighed, fællesskab, glæde og åbenhed mellem mennesker på tværs af skel. Dette sker i et eventyrligt og drømmende univers, placeret midt i dynamiske, urbane rammer. København, vores hovedstad, som den tager sig bedst og mest udfordrende og innovativ ud i 2022.

Som Frederik Kjærgaard, Founder ved AiaSound Festival formulerer det:

– Med en billet til AiaSound bliver der låst op for muligheden om at tage metroen og så træde ind igennem en portal til et univers af festivaleufori og eskapisme for at opleve et mentalt pusterum og ufiltreret sansebombardement.

Køb din billet her.

Flere Nyheder