Kesi

TID:
DAG:
SCENE:
19:09
14.00 - 24.00
Torsdag
,
11 Aug

300.000.000 gange streamet rap-konge ligger Amager ned   

Han er et af de stærkeste navne i dansk rap, og har siddet på tronen i et årti. Kesi har siden sin debut i 2011 med ”Slem dreng” arbejdet sig op fra at være en ”gadedreng” fra Nørrebro til et respekteret navn på den danske livescene. I år bringer Kesi, der går under det borgerlige navn Oliver Chambuso, sit gigantiske bagkatalog af hits med ud på Tiøren til årets AiaSound Festival. 

Med en hit streak, der efterhånden har varet siden 2014, da ”Søvnløs” udkom og lagde Danmark ned, har Kesi været uundgåelig på danske hitlister og i radiorotationer. Foruden ”Søvnløs” står Kesi bag gigahits som ”Blå Himmel, ”Mamacita”, ”Kom Over” og er et af navnene bag det nummer, der gav lyd til alle danskeres 2021 med nummeret ”Ibiza”, udgivet med holdet B.O.C, der foruden Kesi tæller kollegaerne Gili og Benny Jamz.  

Den 29-årige hitmager udgav i 2020 det anmelderroste album ”BO4L”, og lod dermed Danmark vide, at han ikke kun er mand for at støbe hits, men en seriøs artist, der kan levere ambitiøse og fuldendte albums, som i høj grad er kommet for at blive.

Noget tyder på at hitparaden endnu ikke er slut: Tidligere på året var Kesi endnu engang i studiet for at lave ny musik. Mon ikke der bliver rig mulighed for at skråle med til sommer, når Kesi går på scenen til AiaSound Festival med en ørefængende eksplosion af pop- og rap-fyrværkeri på bedste vis. Det bliver nok ikke nødvendigt at øve teksterne til de mange bangers, der tilsammen allerede er streamet over 300.000.000 gange – det bliver nok nærmere umuligt ikke at lade sig rive med af de fængende sommertekster, hjertedroppende sydlige rytmer og drops til den helt store stjernesensation under aftensolen ved Amagerstrand.

August 11, 2022
Torsdag

Flere Artister